Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristian Holm Joensen

Oprindelig forfatter BeHN

Kristian Holm Joensen, f. 1964, dansk skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1992. Debut s.å. i Shakespeares Richard III på Aarhus Teater. Har på Det Kongelige Teater vist sit talent for den klassiske tjenerrolle med sine naive, klovneagtige slapstick især hos Holberg, Uden hoved og hale 1998, Jean de France 2001; et talent for fysisk komik til fulde udfoldet i Charlie Christensens tegneseriefigur Arne And Odense Teater 1996. Fik i Kenneth Grahames Vinden i piletræerne Det Kongelige Teater 2002-04 skabt en rørende Muldvarp og udlevede i Hans Rønnes August Teatret på K1 2006 klovnens på en gang komiske og sårbare sider. En dobbelthed han også viser i det moderne repertoire bl.a. hos Jess Ørnsbo, De forkerte Aarhus Teater 1994 og Majonæse Det Kongelige Teater 2000. Med i teatersportsgruppen Alt på et bræt. TV-gennembrud i Søren Faulis kulttvfilm De skrigende halse DRtv1993.

Roller i: Skybrud Det Kongelige Teater 1997; Hamlet Odense Teater 1999; Kære Gud, lad mig ikke dø på et lokum Får302 2004; Europæerne Det Kongelige Teater 2005.

Teaterpriser: De gule kort.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: Kristian Holm Joensen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428612