Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Poulsen

Oprindelig forfatter HLyd

Knud Poulsen, 1920-2003, dansk teaterdir., uddannet journalist. Arbejdede på Politiken 1946-62 under signaturen Draaben, indtil han begyndte som dramaturg på Det Ny Teater i 1966, hvor han var direktør fra 1969-87. 1971-72 også direktør for Gladsaxe Teater. Spillede et bredt repertoire, hvor han blandede klassikere som Euripides’ Medea 1973 og Strindbergs Frøken Julie 1974 med moderne engelske og amerikanske lystspil. Tilsvarende vekslede musicals med mere eksperimenterende stykker. Markante forestillinger har været Holbergs Jeppe på Bjerget 1971, Flemming Flindts Vidunderlige Kælling 1976, Edmond Rostands Cyrano de Bergerac 1980, samt et gæstespil i 1973 med Robert Wilsons 12-timers-forestilling Josef Stalins liv og tid. P skrev endvidere krasse tekster til tv-satireprogrammer, bl.a. Hov, Hov og Uha-Uha.

Bibliografi: Poulsen, K Gør som du vil – og tag hvad der kommer 1985.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Knud Poulsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429666