Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kjeld Jacobsen

Oprindelig forfatter BL-M

Kjeld Jacobsen, 1915-70, dansk skuespiller, uddannet ved Privatteatrenes Elevskole 1946 og knyttet til Folketeatret og Det Ny Teater til 1965. Fra 1968 ved Det Kongelige Teater. Han fremviste en solid maskulinitet, men var særlig interessant i roller med et underliggende lag af nervøs uro eller uredelighed. Han spillede på Det Ny Teater bl.a. i Brechts Arturo Ui 1964 og som korporal i Arnold Weskers Dagens ret 1965 og var på Det Kongelige Teater anklageren i Jean Anouilhs Lærken 1969. Hans modernitet blev brugt på film og i tv bl.a. i Harold Pinters Kollektionen DRtv 1962 og Leif Panduros Bella DRtv 1970.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Kjeld Jacobsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428570