Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Thorup

Oprindelig forfatter BeHN

Kirsten Thorup, f. 1942, dansk forfatter og dramatiker. Dramatikerdebut med tv-spillet Sæsonen slutter DRtv 1971, hvorefter fulgte en række tv-spil afsluttende med to afsnit af tv-serien Krigsdøtre DRtv 1981. Temaer som fremmedgørelse og identitetskrise og en solidaritet med dem, som har det vanskeligt, er vigtige, men ikke formmæssige fornyelser. Debut som scenedramatiker med Romantica Aveny Teatret 1985; en moderne tragedie om en arbejdsløs og hans syerskekæreste. Siden fulgte Sidste nat før kærligheden Aveny Teatret 1989 og indvandrertrilogien Projekt Paradis Edison 1997, som byggede på en række interviews med herboende indvandrere. Gift med IbTi en årrække siden 1963.

Dramatiske værker: Frisørinden DRtv 1971; Hvornår dør Maria DRtv 1972; Lyse udsigter DRtv 1976; Helte dør aldrig DRtv 1976; Else Kant I-II DRtv 1978; Du er smuk og jeg elsker dig DRtv 1981.

Bibliografi: Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: Kirsten Thorup i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430411