Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Rolffes

Oprindelig forfatter JWii

Kirsten Rolffes, 1928-2000, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1950 og fastansat indtil 1963 og igen fra 1988. Gennembrud som den stumme Kattrin i Brechts Mutter Courage 1953. Siden har hun spillet i et bredt repertoire fra Emily i Kjeld Abells Den blå Pekingeser 1954 og Esther i Henri Nathansens Indenfor Murene 1956 til titelrollerne i Fr. Schillers Maria Stuart 1955 og Strindbergs Frk. Julie Aalborg Teater 1964, en fornem korleder i Euripides’ Medea 1973 og en rørende Frk. Schneider i Kander, Ebb og Van Drutens musical Cabaret 1981 – begge Det Ny Teater. I 1994 blev hun landskendt som en fantastisk Fru Drusse i Lars von Triers tv-serie Riget DRtv 1994 og 1997.

Roller i: En Maaned paa Landet 1955; Esther 1988; Den Stundesløse 1989; Et drømmespil 1989; En slyngels dagbog 1991, alle Det Kongelige Teater.

Teaterpriser: Henkel-Prisen.

Annonce

Bibliografi: Wilkenschildt, M Jeg vil da bare gerne huskes 2000; Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jytte Wiingaard: Kirsten Rolffes i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 7. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429850