Kirsten Olesen

Kirsten Olesen, f. 1949, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1971. Ansat ved Det Kongelige Teater siden 1979, men har fra starten også spillet på andre københavnske scener som fx den poetisk kejtede Alma i Tennessee Williams’ Flyvende Sommer Hvidovre Teater 1976 og den hovedkulds forelskede Caroline Mathilde i Sven Holms Struensee var her Hippodromen 1977. Et radikalt gennembrud til dybe kræfter i talentet blev rollen som titelfiguren i Euripides’ Elektra på Strøghus Teatret 1977. Derfra udfoldede hun sit talent, som en af dansk teaters store skuespillere i et omfattende rolleregister. Hendes dominerende udtryk er en lidenskabelig insisteren, en retfærdighedssøgende vrede, oprør, men også en følsom resignation, en smertelig accept af skæbne, som har præget mange af hendes store klassiske og nyere roller. En helt anden side af talentet er en ægte dansk, folkelig kvindelighed helt ud i det sagtmodige, som hun især har kunnet vise i roller på tv bl.a. som Agnes i Lise Nørgaards Matador. Hun spillede i 1982 en skælmsk forelsket Rosalinde i Shakespeares Som man behager Det Danske Teater, men ellers hovedsagelig tragiske roller som på Det Kongelige Teater titelfiguren i Fr. Schillers Maria Stuart 1986, Christine i Eugene O’Neills Sorg klæder Elektra 1991 og 1993 og Euripides’ Medea Det Danske Teater 1994, en figur hun allerede 1988 havde spillet i Lars von Triers tv-version af stykket. Af den nye dramatik har hun fx spillet med scenisk tilbageholdt styrke i Lars Noréns Døgnvæsener Gråbrødrescenen/Det Kongelige Teater 1990,iPO Enquists Tupilak Betty Nansen Teatret 1993, og med herlig humor i Alan Ayckbourns Lykken om halsen 1987. Hendes humoristiske karakteriseringsevne bruges kun lidt af teatret, men viste sit format i Alexander Ostrovskijs En slyngels dagbog 1991. Hun havde brug for hele sin energi og oprørske vrede som den kvindelige renæssancekunstner i Howard Barkers Scener fra en henrettelse 1995. I 1999 fik hun en glimrende mulighed for at vise talentets omfang som Nina Leeds i O’Neills Sælsomt mellemspil, der fremstiller syv faser i et kvindeliv. Fra nytårsaften 2002 og ind i 2003 bar hun med stor scenisk autoritet den lange første-akts-monolog i Tony Kushners Hjemmeliv/Kabul, og fra foråret 2003 var hun en myndig, klog, selvbevidst Lady Milford i Fr. Schillers Kabale og kærlighed. Høstede også megen ros for sin fornyende præstation som Fru Gruesen i Soyas Parasitterne 2003. Se også Spil i spillet; Tragedie.

Teaterpriser: Danmarks Teaterforeninger, Henkel-Prisen, Jeppe-prisen, Reumert-Prisen (Årets kvindelige hovedrolle), Teaterpokalen, Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris.

Bibliografi: Dansk Kvindebiografisk Leksikon.