Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Justesen

Oprindelig forfatter EEC

Kirsten Justesen, f. 1943, dansk scenograf og billedhugger, uddannet ved Kunstakademiet 1975. Har placeret sig centralt i dansk kunst fra begyndelsen af 1960'erne med eksperimenter i materialer, udtryksformer, medier og kunstarter og har bl.a. arbejdet normbrydende med scenografi, performance, kropskunst og installation i et både feministisk, personligt og poetisk udtryk. J arbejder i serier, som Meltingtime begyndende 1980, og har efterhånden skabt over 13 installationer om is som udtryk for forgængelighed og metamorforse i naturen, kroppen og kunsten. Disse installationer er vist på forskellige ‘scener’ i ind- og udland, og der kommer stadig flere til. Har arbejdet med koncept og scenografi fra 1967 til bl.a. Der er noget råddent Fiolteatret 1978, Randi Patterson Company 1994-98 med bl.a. Pink Lady 1996, Nyt Dansk Danseteater med Klaus Rifbjergs Det nye spil om Enhver 1997 og Grønnegårds Teatret med Maria Hellebergs Svanekød 1996.

Kirsten Justesens egen hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Exe Christoffersen: Kirsten Justesen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428644