Kataoka Miyoko, f. 1947, dansk-japansk skuespiller og teaterleder. Elev på livstid af Master Awaya Kikuo, samt uddannet i klassisk japansk dans og vestlig skuespiltradition. Oprettede 1986 i samarbejde med Erik Exe Christoffersen Teater Akadenwa med åbningsforestillingen Dansen på vandet, som blev opført på åen i den gamle by i Århus med linedans og japansk dans på en tømmerflåde. Senere fulgte soloforestillingerne Elektra Århus Musikhus 1989 og Akadenwa 2003. 1995 oprettede hun Teater Mu, som i samarbejde med en række japanske og danske musikere er centreret om et større projekt, Onnamen, det japanske ord for kvindemasker.

Bibliografi: Christoffersen, E ‘Teater Akadenwa’ & Gerner-Nielsen, H ‘Teater Mu’ i Elung-Jensen, P San se lig hed – Performanceteater i DK 1997.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig