Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karen Berg

Oprindelig forfatter JSOl

Karen Berg, 1906-95, dansk skuespiller. Debut 1927 på Det Kongelige Teater, som hun tjente loyalt i en menneskealder til sin afsked i 1978. Karrieren kronedes i en sen alder i karakter- og karikaturfaget, bl.a. hos Holberg, fx Magdalone i Den stundesløse 1967 og Geske i Den politiske kandestøber 1972 samt som Henrik Hertz’ Madam Rust i Sparekassen 1963. Fra tv huskes hun særligt fra Lise Nørgaards tv-serie Matador DRtv 1978-81, hvor hun spillede Enkefru Fernando Møghe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jakob Steen Olsen: Karen Berg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427336