Kamilla Wargo Brekling, f. 1966, dansk instruktør, autodidakt. B arbejder i et felt imellem dans, teater og performance. I På farten med Maxine Kaleidoskop 1998 skabte B en komisk forestilling om en kvinde med tidstypiske problemer, hvor formen var en blanding af stand-up comedy og humoristisk stram koreografi. I Damer på Græs Kanonhallen 2000, som har haft stor succes både i Kbh. og i teaterforeninger rundt om i landet, tog hun udgangspunkt i fem kvindelige performere fra forskellige lande og forenede sprog og bevægelse til en rablende skør og humoristisk forestilling.

Dramatiske værker: Atlantes Kanonhallen 1996; Hej søde natur Kaleidoskop 2002; Snapshots Nyt Dansk Danseteater 2003; Danmarksteater Det Kongelige Teater/LimfjordsT 2004; Krig Kaleidoskop 2004; Undskyld Det Kongelige Teater 2005.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Årets instruktør).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig