Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kai Wilton

Oprindelig forfatter BL-M

Kai Wilton, 1916-80, dansk skuespiller, instruktør og teaterleder, uddannet på Det Kongelige Teater 1938. Efter opgaver andetsteds vendte han 1946 tilbage til Det Kongelige Teater og spillede bl.a. Happy i Arthur Millers En sælgers død 1950. Her begyndte han som instruktør 1952 med Jean Anouilhs Colombe, der blev fulgt af en lang række iscenesættelser. 1953 begyndte en omfattende og banebrydende karriere på DRradio med bl.a. Nordahl Griegs Nederlaget. 1961-77 var W chef for Odense Teater, hvor hans første instruktion blev Shakespeares Kong Lear 1962. Han spillede et ambitiøst repertoire og havde en smuk succes med sin egen instruktion af Danmarkspremieren på Leonard Bernstein og Stephen Sondheims West Side Story 1965. Gift med Grethe Holmer og far til Kasper Wilton.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Kai Wilton i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430659