Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Julia Varley

Oprindelig forfatter EEC

Julia Varley, f. 1954, engelsk skuespiller, kom til Odin Teatret 1976. Ved siden af skuespillet er hun aktiv som instruktør, underviser, organisator og forfatter. V har været medlem af The Magdalena Project, et netværk af kvinder i vor tids teater, siden dets grundlæggelse i 1986, og fra 1990 har hun taget del i tilrettelæggelsen og organiseringen af ISTA. Hun er initiativtager til og kunstnerisk leder af Holstebros kvindeteaterfestival Transit Festival and Meeting fra 1992, medredaktør af The Open Page fra 1996, et tidsskrift helliget kvinders arbejde i teatret. Hendes soloforestillinger inkluderer Slottet i Holstebro 1990, The Echo of Silence 1991, The Dead Brother 1994 og Doña Musica’s Butterflies 1997.

Bibliografi: Varley, J Wind in the West 1997.

Odin Teatrets hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Exe Christoffersen: Julia Varley i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430518