Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jesper Vigant

Oprindelig forfatter JHei

Jesper Vigant, f. 1963, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1987, tilknyttet Aalborg Teater 1987-95 i et betydeligt og varieret repertoire, bl.a. P.O. Enquists I min morfars hus 1988, Oehlenschlägers Aladdin 1992, Oldfux i Holbergs Den stundesløse 1994 og titelrollen i Roger Vitracs Victor eller Når børnene tager magten 1995. V har også medvirket i en række musicals som konferencieren i Kander, Ebb og Van Drutens Cabaret 1990 på Gladsaxe Teater og Puk i Shakespeares En skærsommernatsdrøm 1998. I Vs egen dramatisering af Yves Montand – menneske Rialto Teatret 2005, præciserede han sin store musikalitet og sceniske karisma.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Jesper Vigant i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430554