• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jesper Jensen

Oprindelig forfatter BL-M

Jesper Jensen, 1931-2009, dansk dramatiker og forfatter, mag.art i psykologi fra Kbh.s Universitet 1957. Arbejdede ved Danmarks Pædagogiske Institut 1958-79. Hans forfatterskab omfatter psykologisk og pædagogisk faglitteratur, digte, sange og dramatik. Han brød igennem med den kulturradikalt satiriske Gris på gaflen Studenterforeningens Nytårsrevy 1962, skrevet s.m. Leif Panduro og Klaus Rifbjerg. Med Rifbjerg fortsatte samarbejdet med Hva’ skal vi lave og Diskret ophold Fiolteatret 1963 og 1964. Medlemskabet af musik- og kunstnerkollektivet Agitpop førte ikke mindst hans sange til en erklæret socialistisk agitation. Han skrev tv-spil og virkede som oversætter, også af drama.

Teaterpriser: Statens Kunstfonds Livsvarige kunstnerydelse.

Bibliografi: Jensen, J Kunst for brød 1987 & Tilbageklip 1995 & Muntre minder 1998.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Jesper Jensen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428594