Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Blendstrup

Oprindelig forfatter SoGa

Jens Blendstrup, f. 1968, dansk dramatiker, lyriker og forfatter, medlem af forfatterkollektivet Øverste Kirurgiske. Debut som dramatiker i DRradio 1997 med Manden, der blandt andet var en sko. Båret af et spillende sprogligt talent parret med en absurd humor og et samfundssatirisk bid i slægt med Gustav Wied og Jess Ørnsbo portrætterer B, som i Pinden 2000, Kræftarkitekten kommer 2004 og Gær 2005, alle DRradio, på underfundig og ofte hylende morsom vis tilværelsens skæve og gerne selvtilstrækkelige eksistenser. B var i 2004-05 tilknyttet Aarhus Teater som husdramatiker og fik med den satiriske komedie Søstrene taler ud CaféTeatret 2006 sin sceniske debut.

Dramatiske værker: Kontraktannoncen DRradio 2002; German Gladensvend DRradio 2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Solveig Gade: Jens Blendstrup i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427406