Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Østerholm

Oprindelig forfatter JoAnd

Jens Østerholm, 1928-2006, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1954. Ansat på Odense Teater 1954-60, hvor han bl.a. spillede Cleante i Molières Den indbildt syge 1954 og Cliff i John Osbornes Ung vrede 1958. Herefter freelance med længere perioder på Det Kongelige Teater 1968-71 og i 1980'erne og 1990'erne på hhv. Odense Teater, bl.a. som Kaptajnen og Tambourmajoren i Georg Büchners Woyzeck 1987 og Slagteren i Sławomir Mrożeks Slagteriet 1989, og på Aalborg Teater som Ernst i Lars Noréns Natten er dagens mor 1986, Lobkowitz i George Taboris Mein Kampf 1990, Levin i Henri Nathansens Esther 1991 og Gajev i Tjekhovs Kirsebærhaven 1992. 2004 fejrede Ø på Odense Teater 50 års-jubilæum som operadirektøren i Ken Ludwigs farce Skaf mig en tenor. Se også Lars Norén.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Andreasen: Jens Østerholm i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430713