Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Maagaard

Oprindelig forfatter HLyd

Jan Maagaard, f. 1945, dansk instruktør. Begyndte som skuespiller og instruktør i 1960'ernes gruppeteater, blev uddannet som instruktør i USA og har siden arbejdet på de fleste danske teatre, lige fra ny dansk dramatik til musicals, opera og ballet. Mestrer i særlig grad store, lidenskabelige dramaer, hvor kampen mellem indestængt seksualitet og den ydre verden optager ham, bl.a. Eugene O’Neills Sorg klæder Elektra Det Kongelige Teater 1991 og Sælsomt mellemspil Det Kongelige Teater 1999, Ibsens Peer Gynt Det Kongelige Teater 2001, samt bøssedramaerne Harvey Fiersteins Det var en lørdag aften Rialto Teatret 1984-85 og Tony Kushners Engle i Amerika Det Kongelige Teater 1995. Har i mange år instrueret i Tyskland og Sverige, og har fungeret som kunstnerisk leder for Stora Klara ved Stockholms Stadsteater 1988-91, bl.a. med Arthur Millers Heksejagt 1988, samt som viceskuespilchef på Det Kongelige Teater 1996-2001. Fra 2006 formand for bestyrelsen i Københavns Teater. Se også Henrik O’Neill.

Iscenesættelse: Balkonen Aarhus Teater 1977; Måne for de mislykkede Det Danske Teater 1978; Det’ en skam hun er en mær Det Kongelige Teater 1998; Sælsomt mellemspil Det Kongelige Teater 1999; Merlin Odense Teater 2002; Albert Speer Aalborg Teater 2003; Stormen Stockholms Stadsteater 2004; Min kone spøger Dramaten 2005.

Teaterpriser: Teaterkatten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Jan Maagaard i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429053