Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Linnebjerg

Oprindelig forfatter HLyd

Jan Linnebjerg, f. 1960, dansk skuespiller, uddannet på Statens Teaterskole 1986. Hans gavtyveagtige charme har ofte placeret ham med held i komedier eller familieteater som publikums helt. Tilknyttet Aarhus Teater 1995-2001, hvor han medvirkede i bl.a. Ben Jonsons Volpone 1995, Carlo Goldonis En tjener – to herrer 1999, Mark Ravenhills Knivskarpe polaroider 2000 og Stephen Sinclair og Anthony McCartens Ladies Night 2001 (Det Danske Teater 2002). Kendt som Pyrus i TV2s julekalender fra 1994-2000. Sprechstallmeister i Cirkus Arena 1997-98.

Roller i: Storbydrømme Bellevue Teatret 1986; Barselstuen Det Danske Teater 1992; Emil fra Lønneberg Det Danske Teater 2002.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Jan Linnebjerg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428975