Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jakob Nielsen

Oprindelig forfatter BL-M

Jakob Nielsen, 1900-75, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1922, hvor han debuterede, men senere kom han til Betty Nansen Teatret. 1937 blev han leder af Aalborg Teater, fra 1938 s.m. skuespilleren og instruktøren Bjarne Forchhammer, og de gjorde et stort arbejde for dets status. Det blev afbrudt 1940, hvor tyskerne beslaglagde teatret. Hans fremtræden som skuespiller havde en sjælden, menneskelig social autenticitet, som ikke mindst gav kvalitet til et stort antal mindre roller. Han var 1946 skuespilleren i Maksim Gorkijs Natteherberget Riddersalen, men bl.a. på Odense Teater 1967-71 viste han stort lune fx som Pantalone i Carlo Goldonis En tjener og to herrer 1967 og som Jeronimus i Holbergs Jean de France 1968.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Jakob Nielsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429355