Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Kielland

Oprindelig forfatter JHei

Jacob Kielland, 1946-2011, teaterleder, producent og konsulent, mag.art. i teatervidenskab 1975, dramaturg på Det Danske Teater, tilknyttet Aarhus Teater 1973 først som teatersekretær og dramaturg. Fra 1979-87 var K chef for Aarhus Teater, hvor han med nyskrevet dansk dramatik, danske klassikere og nordisk og europæisk dramatik skabte et vægtigt og bredt repertoire med instruktører som Asger Bonfils, Eyđun Johannessen, Johan Bergenstråhle, Hans Rosenquist og Klaus Hoffmeyer. K fortsatte musicaltraditionen på Store Scene, suppleret med ungdomsforestillinger på Scala og opsøgende musikforestillinger for ældre. K gennemførte ombygningen af Aarhus Teater 1981, hvorved teatret kunne spille på 5 scener. Teaterkonsulent og medlem af Folketeatrets bestyrelse 2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Jacob Kielland i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428717