Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørn Jeppesen

Oprindelig forfatter BL-M

Jørn Jeppesen, 1917-64, dansk skuespiller, uddannet Det Kongelige Teater 1941, opr. typograf. Han var, også af korpus, af solid maskulinitet, der kunne være af smuk følsomhed, men ofte med årene blev forbundet med bryskhed og brutalitet. På Riddersalen var han bartender i William Saroyans Livet er jo dejligt 1943 og lægen i Tennessee Williams’ Flyvende Sommer 1949 og på Det Ny Teater spillede han Proctor i Arthur Millers Heksejagt 1954. Fra 1955 var J på Det Kongelige Teater og spillede bl.a. Jean i Strindbergs Frk Julie 1957, faderen i Luigi Pirandellos Seks personer søger en forfatter 1958 og titelrollen i Shakespeares Macbeth 1961. På tv spillede J et meget stort og varieret rolleregister.

Bibliografi: Jeppesen, J Unge drømme 1940.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Jørn Jeppesen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428600