Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Reenberg

Oprindelig forfatter BL-M

Jørgen Reenberg, f. 1927, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1947. Debuterede samme år og har siden været tilknyttet nationalscenen med kun få engagementer ved andre scener. Han markerede sig meget hurtigt i roller som intelligent og renfærdigt lidenskabelig ung mand – først og fremmest i det klassiske rollefag fx Horace i Molières Fruentimmerskolen 1947, studenten i Strindbergs Spøgelsessonaten 1948, en række Leanderroller hos Holberg som De usynlige 1952, og hos Shakespeare Orlando i Som man behager 1951 og titelrollen i Hamlet 1953, og endelig i 1959 som Oehlenschlägers Aladdin. I 1955 føjede han en stor komisk dimension til sit rolleregister som admiralen i Gilbert & Sullivans operette Den gode fregat Pinafore, der med tv-versionen også blev et folkeligt gennembrud. Rollen gav ham en scenisk plastik, der blev siddende længe i kroppen. Hans talent udviklede sig fra 1960'ernes begyndelse med en forbløffende styrke; en imponerende præstation var fx fremstillingen af den retarderede Aston i Harold Pinters Gæsten 1962. Som en af dansk teaters største karakterskuespillere rummer han det hele: grotesken, komikken, en eminent replikbehandling, seriøsitet, autoritet, som ofte er forbundet med en truende vrede, men også skrøbelighed, ynkelighed og dyb tragik, som kombineret med en enestående maskeringskunst og kropslig scenisk fremstilling får hans roller til at fremstå med stor prægnans. Han har spillet en lang række af dramatikkens store skikkelser, hvor han har vist sig som en værdig arvtager efter Poul Reumert; hos Holberg bl.a. Vielgeschrey i Den stundesløse 1967, Rosiflengius i Det lykkelige skibbrud 1974, Jeronimus i Mascarade 1985 og titelrollen i Don Ranudo 1997. Fra Molières komedier Alceste i Misantropen 1963, titelrollen i Tartuffe Betty Nansen Teatret 1989, Argan i Den indbildt syge 1992 og Arnolphe i Fruentimmerskolen 2000, og hos Shakespeare Malvolio i Helligtrekongersaften 1980, titelrollen i Kong Lear 1986 og Shylock i Købmanden i Venedig 1993, samt ikke mindst en fantastisk Mefistofeles i Goethes Faust 1984 og en kraftfuld Filip II i Fr. Schillers Don Carlos 1999.

Imidlertid har karrieren også omfattet en lang række fremragende rollefremstillinger i det moderne repertoire begyndende med Lasca i Peter Barnes’ Leonardos sidste nadver 1971, fulgt af den næsten uudslukkelige succes som H.C. AnderseniPO Enquists Fra regnormenes liv 1981, Salieri i Peter Shaffers Amadeus 1982 og Spooner i Pinters Ingenmandsland 1988. Fra de senere år træder to roller fra Howard Barkers dramatik særlig frem: Dogen i Scener fra en henrettelse 1996 og Dancer i Rædsel for natten 1997 sammen med Kreon i Jean Anouills Antigone 2003. Med humor, intelligens og alderens smerte har R dannet par med Ghita Nørby i Ernest Thompsons Vores sensommer 2002 og i Henri Nathansens Indenfor murene 2005. Søn af Holger Reenberg og Ellen Carstensen Reenberg, halvbror til Elga Olga Svendsen og Annelise Reenberg. Gift med Ghita Nørby 1970-78. Se også Johan Ludvig Heiberg; Johanne Luise Heiberg; Ingenue; Mad og drikke på scenen.

Teaterpriser: Ingenio et arti, Lauritzen-Prisen, Reumert-Prisen (Bikubens hæderspris, Årets mandlige hovedrolle), Teaterpokalen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Jørgen Reenberg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429770