Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Inge Sofie Skovbo

Oprindelig forfatter BL-M

Inge Sofie Skovbo, f. 1953, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1978. I en årrække spillede hun væsentligst alvorlige roller, der udtrykte intelligens, en latent vrede, en skeptisk verdensbetragtning, der syntes at dække over indre sår. Tidlige roller var fx i Ernst Bruun Olsens Prometeus i saksen Betty Nansen Teatret 1981 og DRtv 1985, Strindbergs Frøken Julie CaféTeatret 1983 og Botho Strauss’ Kalldewey Farce Odense Teater 1984. Men senere har hun også spillet en del komiske roller, fx i George Feydeaus Fruer på viften Det Kongelige Teater 1986 og i en lang række Holbergforestillinger på Grønnegårds Teatret bl.a. De usynlige 1990.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Inge Sofie Skovbo i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430096