Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Juul Hansen

Oprindelig forfatter JSOl

Holger Juul Hansen, 1924-2013, dansk skuespiller, uddannet Privatteatrenes Elevskole 1948. Ansat 1961 på Det Kongelige Teater, hvor han bl.a. spillede Philinte i Molières Misantropen 1973 i Ingmar Bergmans iscenesættelse. Skønt set i et varieret repertoire forbindes Holger Juul Hansen med en række lystspilroller, som han har fyldt med maskulin charme, elegance og et sikkert blik for sprækkerne i den noble fernis. Bankdirektør Varnæs i Lise Nørgaards tv-serie Matador DRtv 1978-82 og Professor Moesgaard i Lars von Triers tv-serie Riget DRtv 1994 og 1997 er primære eksempler. Gift med Else-Marie Hansen 1952-65, derefter med solodanserinde Inge Juul Hansen. Se også Instruktør.

Roller i: Toreadorvalsen Det Ny Teater 1957, Det Danske Teater 1986; My Fair Lady Det Ny Scala 1960, Amager Scenen 1986; Teenagerlove Det Kongelige Teater 1962; Herre og skygge Det Danske Teater 1992; Lyst og nød Det Danske Teater 1994.

Bibliografi: Hansen, Holger Juul Det må aldrig blive sølle 1995.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jakob Steen Olsen: Holger Juul Hansen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428315