Henry Myers, f. 1940, engelsk-dansk dramatiker. Blandt hans radiospil huskes især Sam og Som i et gadespejl (Thy neighbour’s love) DRradio 1988 og 1989, der fik prisen ‘Best European Radio Scripts’ 1989 og 1990. For scenen har han bl.a. skrevet Udenfor Murene (Kiss me, I’m Jewish) til Det Kongelige Teater 1985, musicalen Game til Odense Teater 1988, Lussingen (The Slap) til Limfjordsteatret 2001, samt til egnsspillene på Hald Djævelen på Hald (The Devil at Hald) 1983 og Kejserens fødselsdag (The Emperor’s Birthday) 1998. M skriver gerne eftertænksomme komedier med sans for det finurlige, absurde og lyriske.