Hanne Windfeld, Hanne Windfeld Lund, f. 1959, dansk skuespiller, uddannet ved Statens Teaterskole 1985. Gennembrud som den kejtede Sonja i Tjekhovs Onkel Vanja Gladsaxe Teater 1988 iscenesat af Ib Thorup, der tog W med i Det Kongelige Teaters nye ensemble 1990-93. Har på Husets Teater i den nye dramatik overbevisende skildret den moderne kvindes mange facetter fra undertrykt og usikker til handlekraftig; hos Astrid Saalbach i Det velsignede barn 1996, hos Werdelin i Liebhaverne 1997, Den blinde maler 1999 og Mine to søstre 2001. Flere opgaver på Aalborg Teater, bl.a. i Jesper Halles Lilleskoven 2006. Se også Line Knutzon.

Roller i: Rødhud & blegansigt Det Kongelige Teater 1992; Ildansigt Edison 2000; Vaginamonologerne Taastrup Teater 2001.

Teaterpriser: Marguerite Vibys Jubilæumsfond.

Kunstnerens egen hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig