Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hanne Windfeld

Oprindelig forfatter BeHN

Hanne Windfeld, Hanne Windfeld Lund, f. 1959, dansk skuespiller, uddannet ved Statens Teaterskole 1985. Gennembrud som den kejtede Sonja i Tjekhovs Onkel Vanja Gladsaxe Teater 1988 iscenesat af Ib Thorup, der tog W med i Det Kongelige Teaters nye ensemble 1990-93. Har på Husets Teater i den nye dramatik overbevisende skildret den moderne kvindes mange facetter fra undertrykt og usikker til handlekraftig; hos Astrid Saalbach i Det velsignede barn 1996, hos Werdelin i Liebhaverne 1997, Den blinde maler 1999 og Mine to søstre 2001. Flere opgaver på Aalborg Teater, bl.a. i Jesper Halles Lilleskoven 2006. Se også Line Knutzon.

Roller i: Rødhud & blegansigt Det Kongelige Teater 1992; Ildansigt Edison 2000; Vaginamonologerne Taastrup Teater 2001.

Teaterpriser: Marguerite Vibys Jubilæumsfond.

Annonce

Kunstnerens egen hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: Hanne Windfeld i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430661