Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ghita Nørby

Oprindelig forfatter BL-M

Ghita Nørby, f. 1935, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1956. N var ansat på Det Kongelige Teater 1955-60, hvortil hun vendte tilbage i 1970 efter en frugtbar udviklingsperiode på andre københavnske scener. I begyndelsen spillede hun en række roller som kæk ingenue, fx Johanne i J.C. Hostrups Eventyr på fodrejsen 1955, et rollefag der også gav hende en omfattende karriere i filmkomedier. Et gennembrud til både en dybere og mere smertefuld fremstilling af det kvindelige og til moderniteten blev rollen som Jo i Shelagh Delaneys En duft af honning Alléscenen 1960. Samme sted var hun 1969 Sally Bowles i Kander, Ebb og Van Drutens Cabaret efter bl.a. at have spillet i Jean Giraudoux’ Ondine og Jean Genets Balkonen på Det Ny Teater i hhv. 1962 og 1963.

Efter tilbagevenden til Det Kongelige Teater har hun spillet alt muligt med et talent, der synes uden grænser i nutidige udtryk for kvindelighed, rækkende fra det komisk-barokke til det tragiske, fra vid til rådvildhed, fra styrke og autoritet til resignation. Hun har spillet et helt galleri af alle de store berømte roller: Eksempelvis i 1973 Célimène i Ingmar Bergmans iscenesættelse af Molières Misantropen og i 2002 Alceste i Peter Langdals kvindebesatte version af samme stykke. Pernille i Holbergs Den stundesløse 1967, Winnie i Becketts Glade Dage 1981, Dronning Elizabeth I i Fr. Schillers Maria Stuart 1986, titelfiguren i García Lorcas Bernardas hus 1988 og Fru Alving i Ibsens Gengangere 1999.

En række interessante samspil med Frits Helmuth begyndte med Edward Albees Hvem er bange for Virginia Woolf ? 1983, blev videreført i P.O. Enquists Tribadernes nat co-produktion Det Kongelige Teater og Privat Teatret 1987, Strindbergs Dødsdansen Privat Teatret 1991 og på film. Hun har givet interessante og undertiden ironiske fremstillinger af faget i flere skuespillerroller ud over Siri von Essen (i Enquists Tribadernes nat) bl.a. Johanne Luise Heiberg i endnu en Enquist-forestilling Fra regnormenes liv 1982, Madame Montaigu i Ernst Bruun Olsens Den poetiske raptus 1976, titelfiguren i hans Betty Nansen på Betty Nansen Betty Nansen Teatret 1991 og Madame Alexandra i Jean Anouilhs komedie Colombe, der var hendes jubilæumsforestilling i 1995.

Annonce

N har i de senere år spillet festlige roller som en af de gamle tanter i Joseph Kesselrings Arsenik og gamle kniplinger Det Kongelige Teater/Glassalen 2001 og titelfiguren i Fernando de Rojas’ Celestina 2002, men også roller med en underliggende uro bag en ydre styrke fx i Marguerite Duras’ Savannah Bay Rialto Teatret 1999 og P.O. Enquists bearbejdelse af Tjekhov, Søstrene Betty Nansen Teatret 2000. Hun har på Det Kongelige Teater som par med Jørgen Reenberg vist stor skuespilkunst i solide roller i Ernest Thompsons Vores sensommer 2002 og i Henri Nathansens Indenfor murene 2005. Hun har været kvinden af stor styrke i tv-serier som Peter Thorsboes Rejseholdet 2000-03 og Thorsboe og Mai Brostrøms Ørnen 2004-06 og i film som Kaspar Rostrups Dansen om Regitze 1989 og Her i nærheden 2000, samt Per Flys Arven 2003. Datter af kgl. kammersanger Einar Nørby. Gift med Svenn Skipper 1984. Mor til Giacomo Campeotto. Se også Johan Ludvig Heiberg; Johanne Luise Heiberg; Instruktør.

Teaterpriser: Henkel-Prisen, Ingenio et arti, Jeppe-prisen, Reumert-Prisen (Bikubens hæderspris), Teaterpokalen, Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris.

Bibliografi: Nørby, G Mine egne veje. Ghita Nørby i samtale med Niels Birger Wamberg 1995; Vad, AV Livets søstre – Samtaler på Skagen 2003; Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Ghita Nørby i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429425