Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Finn Storgaard

Oprindelig forfatter BL-M

Finn Storgaard, f. 1943, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1968, hvor han samme år spillede Klint i J.C. Hostrups Genboerne. Han havde en selvfølgelig, ung og elegant maskulinitet parret med et talent for både tragisk og vildt komisk galskab bl.a. som titelrollen i Peter Shaffers Amadeus Aalborg Teater 1982. Han spillede i Mikis Theodorakis Mine sange skal leve Det Kongelige Teater 1975, var Andreas Blegnæb i Shakespeares Helligtrekongersaften Det Kongelige Teater 1980, professoren i Ionescos Enetime Folketeatret 2001 og spillede i Lars Noréns Hævnarie Folketeatret 1996 instrueret af sin kone, skuespilleren Lotte Horne, samt faderen i Frances Goodrich og Albert Hacketts Anne Franks Dagbog Folketeatret 2000.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Finn Storgaard i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430214