Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Finn Nielsen

Oprindelig forfatter BL-M

Finn Nielsen, f. 1937, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1967. Hans talent lyser af spilleglæde, musikalitet, humor og en scenisk charme, der kan være både umiddelbart sympatisk og smart upålidelig. Det sidste har givet ham store roller bl.a. hos Brecht fx i Brecht/Weills opera Mahagonny i den lille version Hippodromen 1977. Hans karakteriseringsevne omfatter det finurlige og groteske fx som Scrooge i Dickens’ Et juleeventyr Grønnegårds Teatret 1995, men også i det moderne drama fx Botho Strauss’ Tiden og værelset Bådteatret 1991 og Adam Prices Scener fra et århundrede Gladsaxe Teater 1999. Hans ligefremme spillestil har også givet ham en selvfølgelig revykarriere. Tog 2002 initiativ til opførelsen af Nancy Cassaros interaktive performance Tony og Tinas Bryllup Unitarernes Kirke, Østerbro i Kbh. Gift med skuespiller Ann Hjorth. Se også Illusion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Finn Nielsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 13. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429352