Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernst Bruun Olsen

Oprindelig forfatter BL-M

Ernst Bruun Olsen. Henning Moritzen og Bodil Kjer i Teenagerlove Det Kongelige Teater 1962. Bruun Olsen instruerede selv forestillingen, som var scenograferet af Helge Refn.

Ernst Bruun Olsen. Henning Moritzen og Bodil Kjer i Teenagerlove Det Kongelige Teater 1962. Bruun Olsen instruerede selv forestillingen, som var scenograferet af Helge Refn.

Ernst Bruun Olsen, 1923-2011, dansk dramatiker, skuespiller og instruktør. O læste hos Preben Neergaard og udviklede sig som skuespiller ved Odense Teater 1946-50, hvor han bl.a. spillede Hugo i Sartres Urene hænder 1950. Frem til 1957 medvirkede han i Helsingør-revyerne og fik trænet sin replik, sin sociale bevidsthed og styrken i den folkelige satires forenklede argumentation. Han debuterede som dramatiker 1958 med hørespillet I morgen skal jeg videre og blev med en række radiospil en vigtig bidragyder til den fornyelse af radioteatrets repertoire, der fortsatte gennem 1960'erne. Det blev også fra 1960 til en mindre række tv-spil, alle instrueret af Søren Melson. Med musicalen Teenagerlove med musik af Finn Savery og iscenesat af ham selv på Det Kongelige Teater 1962 fik han et succesfuldt gennembrud som dramatiker. Stykket, der udstiller underholdningsindustriens kynisme, har, som flere af hans skuespil, været genopsat flere gange, senest på Folketeatret 1993.

O havde stor indsigt i teatrets virkemidler og brugte dem med dygtighed til at fremstille sine synspunkter, der var båret af et socialistisk samfundssyn, humor, oprør mod undertrykkelse, herunder kvindeundertrykkelse og interesse for kunstens funktion i samfundet og for den enkelte. Den politiske argumentation kan føles lovlig enkel fx i Bal i den borgerlige 1966 og Hvor gik Nora hen da hun gik ud? 1968, begge Det Ny Teater, og i mere folkelige historiske skuespil som De fredsommelige Folketeatret 1969. Oprøret og revolutioners kvindeundertrykkelse er tema i totalteaterdramaet Claire Lacombe og den store revolution Gladsaxe Teater 1989. På hjemmebane er han i van Gogh-stykket Postbudet fra Arles Aarhus Teater 1981 og s.å. om selvcensur i radiomediet i Prometeus i saksen Betty Nansen Teatret, samt i stykker om teatrets kunst bl.a. Den poetiske raptus Det Kongelige Teater 1976 om Holberg og Lille Grønnegadeteatret og Betty Nansen på Betty Nansen Betty Nansen Teatret 1991. Se også Ludvig Holberg; Henrik Ibsen.

Dramatiske værker: Donna Johanna Det Kongelige Teater 1971; Lefleren Det Kongelige Teater 1973; Sommerhuset Odense Teater 1977; Begyndelsen Det Kongelige Teater 1979; Mellem brødre Det Ny Teater 1979; Da Jazzen kom til byen Betty Nansen Teatret 1982; Gudernes aften Det Kongelige Teater 1983; Endnu en stundesløs eller Matadorens lykkelige endeligt Aveny Teatret 1984; Ved Bent og Kirstens sølvbryllup Det Danske Teater 1988; Kortvarigt ophold Det Kongelige Teater 1990; Irene og hendes mænd Betty Nansen Teatret 1992; Luk vinduet op for brisen Det Kongelige Teater 1995; En kvinde spejler sig Rialto Teatret 1995.

Annonce

Teaterpriser: Danske Dramatikeres Hæderspris, Kjeld Abell-prisen, Nordisk Radioteaterpris, Nordisk Radiospilpris, Radiospilsprisen, Teaterpokalen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Ernst Bruun Olsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429461