Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Hass Christensen

Oprindelig forfatter BL-M

Emil Hass Christensen, 1903-82, dansk skuespiller, kontoruddannet. Optrådte fra 1924 på Det Ny Teater og fik et gennembrud med titelfiguren i Marcel Pagnols Marius på Dagmarteatret 1932. Han spillede på en række scener, fra 1947 hovedsageligt på Det Ny Teater i bl.a. Kaj Munks Cant og Arthur Millers Heksejagt 1948. Han huskes for sine mange roller som pæn borger, advokat, overlæge osv., hvilket også prægede hans store filmkarriere, hvis toppunkt var rollen som Mikkel Borgen i Carl Th. Dreyers version af Kaj Munks Ordet 1955. Han var en elegant, lidt tør spiller, men dog ikke uden ironi i rollefremstillingen. Formand for Dansk Skuespillerforbund 1965-69.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Emil Hass Christensen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427603