Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ditte Maria Bjerg

Oprindelig forfatter BeHN

Ditte Maria Bjerg, f. 1960, dansk instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1992. Debuterede 1993 på Vendsyssel Egnsteater (Vendsyssel Teater), som hun ledede 1993-96. Skabte en gribende, enkel og poetisk iscenesættelse af Einar Már Gudmundssons Universets engle s.m. Henrik Prip CaféTeatret 1999. Har på Den Anden Opera iscenesat sin søster, librettisten Sanne Bjerg, og komponisten Mogens Christensens kammeropera Systema naturae – botanisk requiem 1998, og Ursula Andkjær Olsen og Peter Bruuns Miki Alone 2002. Medstifter af ligestillingsnetværket Agenda 009 i 2005. Kurator på Camp X 2007-09. Se også Vendsyssel Teater.

Iscenesættelse: Operation Luise og Ferdinand Aarhus Teater 2002; arbejddigfri.com Det Kongelige Teater 2005; Se mig i øjnene CaféTeatret 2006.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikte Hammershøy Nielsen: Ditte Maria Bjerg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427389