Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dejan Cukic

Oprindelig forfatter ASca

Dejan Cukic, f. 1966, dansk-serbisk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 1993. Debut i Hamlet Mungo Park 1993. Bærer drengen i kroppen, djævlen i smilet og drømmen i det mørke blik. Spillede bl.a. Abel i Morti Vizkis Kains mærke Husets Teater 1995, karismatisk titelrolle i Othello Østre Gasværk Teater 2000, og mand i Ole Bornedals Mænd uden noget Aveny Teatret 2003. C har også medvirket i flere tv-serier, bl.a. som soldaten Vuk i Thomas Borgströms Den Serbiske Dansker DRtv 2001 og Philip i Søren Sveistrups Nikolaj & Julie DRtv 2002-03, samt adskillige film.

Roller i: Buttadeo Musik & Teaterhus Silkeborg 2004; Maratondansen Gladsaxe Teater 2005; Jorn Aveny Teatret 2005; Kirsebærhaven Odense Teater 2007; Som Brødre Plan B 2007.

Teaterpriser: Lauritzen-Prisen.

Annonce

Bibliografi: DFsk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Dejan Cukic i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427681