Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Daniel Bohr

Oprindelig forfatter BJ

Daniel Bohr, f. 1943, argentinsk-dansk instruktør og teaterleder. B bosatte sig 1964 i Spanien, hvor han uddannedes som filminstruktør og 1966 grundlagde El Nuevo Teatro Experimental i Madrid. Han kom 1972 til Danmark og blev tilknyttet Filmskolen og Operaakademiet. Dansk instruktørdebut med Pablo Picassos De fire små Piger Det Kongelige Teater 1973. Bs særlige interesse for musikdramatik gjorde ham 1978-81 til kunstnerisk leder af Den Jyske Opera. Som chef for Aalborg Teater 1981-85 gav han musicalen fremtrædende placering, men søgte før kontraktens udløb til Norge, hvor han 1985-88 ledede Festspillene i Bergen. Siden har han arbejdet freelance i udlandet og Danmark, bl.a. med Terrence McNallys Master Class Betty Nansen Teatret 1997 og Bernstein og Sondheims West Side Story 1998 og Rodger & Hammersteins The Sound of Music 2004, begge Det Ny Teater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: Daniel Bohr i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427424