Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charlotte Sieling

Oprindelig forfatter SiIn

Charlotte Sieling, f. 1960, dansk skuespiller og instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1985 og Den Danske Filmskole/Manuslinjen 1995. I varieret repertoire, med både temperamentsfuldt drama og rørende mildhed, har S bevæget sig på scenen med stor gennemslagskraft, fx i titelrollen i Paul Hammerich og Bent Fabricius-Bjerres Esther Det Kongelige Teater 1988-89, som Ofelia i Shakespeares Hamlet Betty Nansen Teatret 1992 og Esmeralda i Peter Langdals bearbejdelse af Victor Hugos Klokkeren fra Notre Dame Betty Nansen Teatret 1994. Som instruktør har S bl.a. arbejdet med Stig Thorsboes tv-serie Krøniken DRtv 2004-07.

Roller i: Macbeth Gladsaxe Teater 1985; Den sultende klasses forbandelse Gladsaxe Teater 1986; Figaros bryllup Grønnegårds Teatret 1994.

Teaterpriser: De gule kort.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sine Ingemann: Charlotte Sieling i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430062