Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Brigitte Kolerus

Oprindelig forfatter BL-M

Brigitte Kolerus, 1941-2001, dansk-østrigsk skuespiller, uddannet Odense Teater 1966, instruktør og teaterleder. Hun kom til Danmark fra Østrig i 1953, en baggrund hun har benyttet som oversætter. Som skuespiller har hun spillet fra klassisk tragedie som Euripides’ Medea Teatret ved Sorte Hest 1990 til moderne satirisk komedie, fx Dario Fo. Hun var medstifter og leder af Teatret ved Sorte Hest 1978-94 med et aktuelt, engageret, kunstnerisk repertoire, der også havde spændvidde til at rumme fx Shakespeares Trold kan tæmmes 1978, bearbejdelsen af Lewis Carrolls Alice 1981 og egne tekster som Undskyld, hvor ligger Eros henne? 1984. Hun helligede sig efterhånden iscenesættelse, P.O. Enquists Tupilak Betty Nansen Teatret 1993 og Liva Weel-serien Kald mig Liva DRtv 1992. Gift med Michael Lindvad 1969-85.

Teaterpriser: Marguerite Vibys Jubilæumsfond.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Brigitte Kolerus i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428765