Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bodil Lindorff

Oprindelig forfatter MeSt

Bodil Lindorff, 1907-99, dansk skuespiller, instruktør og pædagog, autodidakt. Debut 1925 i Drachmanns Der var engang – på Randers Teater. Fra 1958 var hun i en periode tilknyttet Aalborg Teater som skuespiller og instruktør. I 1966 åbnede hun børneteaterskolen Filuren, som baseret på Stanislavskijs principper skulle skærpe børns interesse for teater, og var dens leder indtil 1976. Filuren blev 1975 et professionelt børneteater. Som ældre vandt hun en scenisk pondus og renhed, som hun bl.a. viste som Eurydike i Nikolaj Cederholms Åbne hænder Dr. Dantes Aveny 1993 og i sin sidste teaterrolle som barnepigen i Tjekhovs Tre søstre Rialto Teatret 1998.

Roller i: Odysséen Gladsaxe Teater 1992; Efter Orgiet Fiolteatret 1993; Universets hurtigste ur CaféTeatret 1994; Seng Svalegangen 1995.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Stentoft: Bodil Lindorff i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428971