Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjarne Sloth Thorup

Oprindelig forfatter MeSt

Bjarne Sloth Thorup, f. 1947, dansk instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1976, hvor han siden begyndte som dramalærer. T har instrueret børneteater som Østenfor sol vestenfor måne Anemone teatret 1997, hvor han formåede at skabe åndeløs spænding ved kun i glimt at vise eventyrets grusomheder, samt Klaus Rifbjergs Linda og Baronen 1998 og Mogens Holms 1001 nat 1999, begge Taastrup Teater. Af voksenteater kan nævnes J.C. Hostrups En spurv i tranedans Folketeatret 1992. Fra 1987-92 var han rektor for Skuespillerskolen v/Aarhus Teater og 1992-96 ledede han skuespilafdelingen på Statens Teaterskole. Medlem af Teaterrådet 1999-2002 og fra 2003 forstander på Teaterhøjskolen Rødkilde. Se også Historisk drama.

Teaterhøjskolen Rødkildes hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Stentoft: Bjarne Sloth Thorup i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 7. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430409