Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjørn Watt-Boolsen

Oprindelig forfatter BL-M

Bjørn Watt-Boolsen, 1923-98, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1944. Kom derefter til Folketeatret, hvor han spillede et stort antal roller med et egentlig gennembrud som Grundtvig i Kaj Munks Egelykke 1951. W efterfulgte Thorvald Larsen som leder af Folketeatret 1959-71 med et solidt repertoire af gammelt og nyt. Han var en fysisk stor skuespiller med maskulin charme og en voksende selvironi, der blev til både farlighed og grotesk humor i rollefremstillingen fx i Ernst Bruun Olsens Prometeus i saksen Betty Nansen Teatret 1981 og DRtv 1985. Han var også en monumental titelfigur i Ibsens Bygmester Solness på Scala (Nørrebro Teater) 1973 og havde stor succes med sine humoristiske figurer i film og på tv, bl.a. i Lise Nørgaards tv-serie Matador DRtv 1978-82. Gift med skuespiller Lis Løwert.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Bjørn Watt-Boolsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430605