Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bendt Rothe

Oprindelig forfatter BL-M

Bendt Rothe, 1921-89, dansk skuespiller, forlod Det Kongelige Teater 1941 efter et års uddannelse. Cand.jur. 1955 med advokatbeskikkelse 1961. Debut som skuespiller i Soyas 30 års henstand Folketeatret 1944, siden freelance i perioder og ansat Det Ny Teater 1964-66 og Det Kongelige Teater 1966-73. Som skuespiller besad han dannelse, intelligens, en vis farlig lidenskab, men efterhånden også svaghed, smerte og humor. Han markerede sig som titelfiguren i Albert Camus’ Caligula Riddersalen 1947 og brød igennem som en af tidens store på Det Ny Teater bl.a. som Georges i Edward Albees Hvem er bange for Virginia Woolf ? 1964. 1974 var han på Det Danske Teater faderen i Eugene O’Neills Lang dags rejse mod nat.

Teaterpriser: Teaterpokalen.

Bibliografi: Udgav 1980 det juridiske værk Skuespillerkunst og Skuespillerret og blev 1987 licentiat på afhandlingen Ophavsrettens Stedbørn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Bendt Rothe i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429880