• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arne Hansen

Oprindelig forfatter BL-M

Arne Hansen, 1938-92, dansk skuespiller, uddannet Odense Teater 1964 og ansat til 1971, hvorefter han var på Aalborg Teater til 1978. Derefter freelance. Han kunne i alvorlige roller, også på film, fremstille en sympatiskabende anonymitet, fx som Krogstad i Ibsens Et dukkehjem Folketeatret 1985. Han var væsentligst en stor komiker med et elskeligt vanvid bl.a. i Brandon Thomas’ Charley’s tante Odense Teater 1967 og Aalborg Teater 1972, Vielgeschrey i Holbergs Den stundesløse Aalborg Teater 1978 og ikke mindst Det Kongelige Teater 1989, samt Oldfux i samme stykke Folketeatret 1983. Han var en elegant og vittig Phileas Fogg i Jesper Jensen og Leif Petersens Jules Verne-bearbejdelse Jorden rundt i 80 dage Folketeatret 1981.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Arne Hansen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428308