Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne-Lise Gabold

Oprindelig forfatter ASca

Anne-Lise Gabold, f. 1941, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1968, og instruktør. Efter et ophold i Stockholm ved Suzanne Ostens Fickteatern vendte hun 1972 tilbage og skabte en række stærke kvindefigurer, bl.a. Rita Allmers i Ibsens Lille Eyolf Bristol 1981 og titelrollen i Fr. Schillers Maria Stuart Teatret ved Sorte Hest 1984. G videreuddannede sig bl.a. hos Peter Brook, spillede Cordelia i hans King Lear film 1971, og møderne med Susana Blochs Alba Emoting-metode 1976, samt 1985 med Suzuki-metoden førte hende til en metafysisk spillestil med rødder i rituelt teater og asiatiske skuespilteknikker, der også har præget hendes iscenesættelser af bl.a. Euripides’ Bakkantinderne og Hippolytos Kanonhallen hhv. 1998 og 2000.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Anne-Lise Gabold i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428131