Anna Novovic, f. 1975, svensk-serbisk instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 2002. Debuterede med Jon Fosses Vinter Aalborg Teater 2002. Gik uforfærdet til Holberg med sin revyagtige iscenesættelse af en kvindelig Den Stundesløse på Det Kongelige Teater 2003. Brugte også overfladen og det strømlinede som udgangspunkt for civilisationskritikken i introduktionen af den østrigske dramatiker Elfriede Jelinek i Danmark med Rasteplads Det Kongelige Teater 2004, som er en tvistet udgave af Mozarts opera Cosi fan tutte. Viste sin lydhørhed for spidsfindighederne i Peter Asmussens uhyggelige kammerspil Forbrydelse Det Kongelige Teater 2003.

Iscenesættelse: Den första hösten Dramaten 2002; Hej på dig Anemone teatret 2004; Pinocchios aska Dramaten 2006.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig