Anders G. Koch, Anders Gjellerup Koch, f. 1961, dansk skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1986. K har skabt robuste fortolkninger af såvel klassisk som moderne drama, som Florindo i Carlo Goldonis Tjener for to herrer Det Kongelige Teater 1996, eller computernørden i Tom Stoppards Arkadien Det Kongelige Teater 1995. K formår at nuancere musicalgenrens klicheer med sin sangstemme og at profilere karaktererne optimalt, fx Engineer i Alain Boublil og Claude-Michel Schönbergs Miss Saigon Aarhus Teater/Odense Teater 2001 og d’Artagnan i brødrene Prices gendigtning af Dumas pères De 3 musketerer Gladsaxe Teater 2001. Bror til Christiane G K. Se også Jess Ørnsbo.

Roller i: Billedmagerne Det Danske Teater 1999; Majonæse Det Kongelige Teater 2000; Som man behager Det Kongelige Teater 2000; Annie get your gun Det Danske Teater/Odense Teater 2004; Pippi Odense Teater 2005; Troldmanden fra Oz Odense Teater 2007.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig