Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anders G. Koch

Oprindelig forfatter ASca

Anders G. Koch, Anders Gjellerup Koch, f. 1961, dansk skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1986. K har skabt robuste fortolkninger af såvel klassisk som moderne drama, som Florindo i Carlo Goldonis Tjener for to herrer Det Kongelige Teater 1996, eller computernørden i Tom Stoppards Arkadien Det Kongelige Teater 1995. K formår at nuancere musicalgenrens klicheer med sin sangstemme og at profilere karaktererne optimalt, fx Engineer i Alain Boublil og Claude-Michel Schönbergs Miss Saigon Aarhus Teater/Odense Teater 2001 og d’Artagnan i brødrene Prices gendigtning af Dumas pères De 3 musketerer Gladsaxe Teater 2001. Bror til Christiane G K. Se også Jess Ørnsbo.

Roller i: Billedmagerne Det Danske Teater 1999; Majonæse Det Kongelige Teater 2000; Som man behager Det Kongelige Teater 2000; Annie get your gun Det Danske Teater/Odense Teater 2004; Pippi Odense Teater 2005; Troldmanden fra Oz Odense Teater 2007.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Anders G. Koch i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428759