Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wiehe-familien

Oprindelig forfatter VBech

Wiehe-familien, Som efterkommere af skuespillerparret Rosing lå teaterbanen lige for for flere generationer af W-familien med skuespillere som Henrik W, 1927-87, og den svenske sanger og musiker Mikael W, f. 1946, som nogle af de seneste. Michael Rosing W, 1820-64, startede sin karriere som sufflør ved Borups Selskab. Efter en kort tid som elev hos skuespiller J A G Stage debuterede han 1837 som Kosinsky i Fr. Schillers Røverne på Det Kongelige Teater, men blev først kgl. skuespiller 1845. Hans noget indadvendte, vege og drømmende gemyt gjorde de første år vanskelige, indtil fru Heiberg så potentialet for romantismens lyrisk-sammensatte elskertype. 1844 stod de første gang på scenen sammen på Det Kongelige Teater i Henrik Hertz’Amanda, hvor MRW udfoldede en smuk og mandlig erotisk kraft, der var ny for samtiden, og deres fortsatte samspil berigede flere værker af Hertz, som fx Kong Renés datter 1845, Ninon 1848, Scheik Hassan 1851 og Den Yngste 1854. 1855 gik MRW med Frd. Høedt til Hofteatret og var med på den såkaldte Hofteatersæson. Selv om han året efter blev genansat ved Det Kongelige Teater, var fortryllelsen brudt. MRW stod på scenen for sidste gang som Surface i R B Sheridans Bagtalelsens skole 1864. Wilhelm Anton W, 1826-84, debuterede 1844 som Einar Tambeskælver i Oehlenschlägers Hakon Jarl. WAW var broderens diametrale modsætning, og i ham så Oehlenschläger videreførelsen af sine helteskikkelser. Det skete, da WAW efter tilknytning til Christiania Teater 1851-60 vendte tilbage til Det Kongelige Teater og fik sin anden debut som Axel i Axel og Valborg 1863. Videre var han fra 1865 Harald Haarderaade i Væringerne i Miklagard og fra 1871 titelrollen i Hakon Jarl. WAW spillede også Ibsens historiske dramaer, fx Sigurd hin Stærke i Hærmændene paa Helgeland 1875, hvor han stod på scenen med sin bror, Johan Henrik W, 1830-77, der var debuteret 1858 som Figaro i Mozarts Figaros Bryllup. Hans voldsomme temperament kom til fin udfoldelse i roller som Bothwell i Bjørnstjerne Bjørnsons Maria Stuart i Skotland 1867. JHW fik sin afsked 1876 grundet en sindssygdom. Se også Bukserolle.

Bibliografi: Brandes, E Dansk Skuespilkunst 1880; ‘Michael Wiehe – Emilie Wiehes Erindringer’ i Neiiendam, R Breve fra danske skuespillere og skuespillerinder, den nyere tid 1912.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: Wiehe-familien i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430640