Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thorvald Larsen

Oprindelig forfatter BL-M

Thorvald Larsen, 1892-1992, dansk teaterleder. L var skuespillerelev på Odense Teater 1918-19 og turnerede 1919-21. L drev sit eget turneselskab indtil han 1927-35 blev chef for Odense Teater. Herefter ledede han Folketeatret 1935-59. 1939-56 var han desuden i ledelsen af Det Ny Teater, i to sæsoner som ene chef. Som chef havde L absolut repertoiremæssige ambitioner, som bl.a. gav sig udtryk i hans forhold til Kaj Munk, Soya og klassikere, men også et realistisk syn på nødvendigheden af et folkeligt repertoire, som han selv bl.a. bidrog til med Jul i Købmandsgården 1936, ny udg. 1980. Han drev biografen Alexandra-Teatret 1958-74.

Teaterpriser: Teaterpokalen.

Bibliografi: Larsen, T Scenisk kunst 1917 & 35 års repertoire 1956 & Kaj Munk og Folketeatret 1957 & Minder om mennesker, jeg skylder tak 1965 & Fra mindernes dragkiste 1972 & Publikums teaterfavoritter 1983; Neiiendam, R 25 Teateraar med Thorvald Larsen 1946.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Thorvald Larsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428906