Michael Wallem Brun, 1819-91, norsk-dansk teaterdirektør og dramatiker. Kom til Danmark i 1843 og var med succes 1851-60 kunstnerisk leder af Odense Teater. I 1860-62 direktør for Casino, hvor han introducerede Ibsen med Gildet paa Solhaug 1861; men heldet fulgte ham ikke, hverken her eller på Folketeatret 1872-76 – hans betydeligste indsats blev oprettelsen af Dagmarteatret i 1883. Som ferm dramatiker skabte B en række populære folkekomedier Gøngehøvdingen efter Carit Etlars roman Folketeatret 1865, Svantevits Datter efter Chr. Winthers Hjortens Flugt 1866, Marie Antoinette Det Kongelige Teater 1868 og Ridderen af Randers Bro efter B S Ingemanns Prins Otto af Danmark Casino 1880.

Bibliografi: Brun, M W Fra min ungdom og manddom 1885; Sandfeld, G Komedianter og skuespillere 1971; Schmidt, K Meddelelser om Teaterforhold i Odense 1896.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig