Knud Sønderby, 1909-66, dansk forfatter og dramatiker. S var uddannet jurist 1935 og var skrivende medarbejder ved en række dagblade 1933-47. Debutromanen Midt i en jazztid 1931 fulgtes af flere romaner og essays. Debuten som dramatiker kom med først en hørespilversion, og 1942 på Det Kongelige Teater dramatiseringen af romanen En Kvinde er overflødig fra 1936, der med Clara Pontoppidan som fru Tang blev et øjeblikkeligt gennembrud. Siden fulgte Krista, opført sammen med to enaktere af Leck Fischer og Soya som Hende, vi glemmer, og Hjertets renhed, ligeledes med enaktere af Fischer og Soya, som Han, hun og hende Det Ny Teater 1947 og 1949, samt Kvindernes oprør 1955, Det Kongelige Teater 1963. S har oversat bl.a. Arthur Miller, G B Shaw, Tjekhov og Shakespeare.

Teaterpriser: Holberg-Medaljen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig